Sudoku lyder japansk, men spillet blev opfundet i USA. Den moderne sudoku blev først trykt i 1979 i et amerikansk puslespilsblad, og manden bag var efter alt at dømme arkitekten Howard Garns. Her er historien fra de franske aviser i 1890erne til sudokudillen i Danmark i 2005.
Forløberne: magiske kvadrater i franske aviser
Tal i kvadrater, hvor hver række og kolonne har de samme tal, er gamle. Matematikere kalder dem latinske kvadrater, og en udfyldt sudoku er et latinsk kvadrat med en ekstra regel for boksene. I slutningen af 1800-tallet bragte franske aviser opgaver, der minder om sudoku. Den 19. november 1892 trykte Le Siècle i Paris et delvist udfyldt magisk kvadrat på 9 × 9 med kvadrater på 3 × 3, men det skulle løses med regning og ikke med sudokuens logik. I 1895 bragte konkurrenten La France en udgave, de kaldte carré magique diabolique, det djævelske magiske kvadrat, som lå tæt på en moderne sudoku. Opgaverne forsvandt igen omkring 1. verdenskrig.
Howard Garns og Number Place (1979)
Den sudoku, vi kender i dag, kom første gang i maj 1979 i bladet Dell Pencil Puzzles and Word Games fra det amerikanske forlag Dell Magazines. Den hed Number Place, og der stod ikke noget navn ved opgaven.
Mange år senere fandt Will Shortz, krydsordsredaktør på The New York Times, ud af, hvem der havde lavet den. I de numre af bladet, hvor Number Place var med, stod Howard Garns på listen over bidragydere forrest i bladet, og i de numre, hvor den ikke var med, stod han der ikke.
Howard Garns blev født den 2. marts 1905 i Connersville i Indiana og voksede op i Indianapolis. Han var arkitekt og lavede puslespil ved siden af. Han døde i 1989 og nåede derfor ikke at se sit spil blive verdenskendt.
Nikoli giver spillet navnet sudoku (1984)
I 1984 fandt det japanske forlag Nikoli Number Place i et amerikansk blad og bragte det i Japan. Forlaget skriver selv, at det ikke opfandt spillet. Den japanske titel var Suuji wa dokushin ni kagiru, der betyder noget i retning af “tallet må kun stå alene”. Titlen var for lang, så den blev forkortet til sudoku: su betyder tal, og doku betyder enlig. Det korte navn fandt Nikolis grundlægger, Maki Kaji, på.
Spillet blev ikke populært med det samme. Ifølge Nikoli kom gennembruddet i 1986, da forlaget indførte, at de givne tal skulle stå i et symmetrisk mønster. Sudoku er et registreret varemærke for Nikoli i Japan, og derfor kalder andre japanske forlag stadig spillet Number Place.
Wayne Gould og The Times (2004)
I 1997 så Wayne Gould, en dommer fra Hongkong, der netop var gået på pension, en bog med sudokuer i en boghandel i Tokyo. Han brugte flere år på at skrive et computerprogram, der kunne lave sudokuer, og fik den britiske avis The Times til at bringe dem. Den 12. november 2004 kom den første sudoku i The Times under navnet Su Doku. Kort tid efter havde de fleste britiske aviser sudoku, og spillet bredte sig til hele verden.
Sudoku kommer til Danmark (2005)
Den 12. juni 2005 begyndte Politiken som den første danske avis at bringe en daglig sudoku, og Jyllands-Posten fulgte dagen efter. Samme år kom killer sudoku til The Times, og i Holland lavede Peter Ritmeester hyper sudoku til avisen NRC Handelsblad.
Tal om sudoku
- Der findes 6.670.903.752.021.072.936.960 forskellige udfyldte sudokuer på 9 × 9.
- Regner man udfyldte sudokuer for ens, når de kan laves om til hinanden ved at bytte tal, rækker eller kolonner, spejle eller dreje, er der 5.472.730.538 forskellige. Det regnede Ed Russell og Frazer Jarvis ud.
- En sudoku skal have mindst 17 givne tal for at have præcis én løsning. Det beviste Gary McGuire, Bastian Tugemann og Gilles Civario med en stor computersøgning.
Sudokuens familie i dag
Fra Howard Garns’ Number Place er der kommet mange varianter. Her på siden kan du spille dem gratis:
- Sudoku på 9 × 9 i fire niveauer, og sudoku for begyndere, hvis du er ny.
- Sudoku for børn på 4 × 4 og 6 × 6 samt farve sudoku, jule sudoku og påske sudoku.
- Sudoku X, hyper sudoku, killer sudoku og samurai sudoku.
- De store: sudoku 12×12 og sudoku 16×16.
Kilder
- Howard Garns, Wikipedia: født 2. marts 1905 i Connersville, arkitekt, Number Place i Dell Pencil Puzzles and Word Games i maj 1979 uden navn, og Will Shortz’ opdagelse i listen over bidragydere.
- Sudoku, Wikipedia: Le Siècle 1892, La France 1895, Nikoli og Maki Kaji 1984, Wayne Gould og The Times 12. november 2004, de franske opgaver forsvandt omkring 1. verdenskrig.
- Killer sudoku, Wikipedia: killer sudoku i The Times i 2005.
- Sudoku, Nikoli: Number Place fra et amerikansk blad, navnet Suuji wa dokushin ni kagiru, symmetrien i 1986 og varemærket.
- Sudoku, dansk Wikipedia: Politiken 12. juni 2005 og Jyllands-Posten dagen efter.
- Mathematics of Sudoku, Wikipedia: antallet af udfyldte sudokuer, Russell og Jarvis, og beviset for de 17 tal.
- Windoku, Sudopedia: Peter Ritmeester og NRC Handelsblad.