Napoleon kabale bærer et af de mest genkendelige navne i kortspillenes verden – og et af de mest usikre. Her er hvad der kan dokumenteres, og hvad der ikke kan.
Myten om Sankt Helena
Den historie der altid fortælles, lyder at Napoleon Bonaparte fordrev tiden med kabale under sit eksil på Sankt Helena fra 1815 til sin død i 1821. Det er en god historie, og den forklarer navnet “Napoleon at St Helena”.
Men vi har ikke fundet solid dokumentation for at den er sand. Der findes omfattende øjenvidneberetninger fra eksilet, og kabale er ikke et fremtrædende element i dem. Historien optræder først for alvor i kabale-litteraturen langt senere – hvilket peger på at navnet kom først, og forklaringen bagefter.
Vi gentager den derfor som det den er: en udbredt fortælling, ikke en dokumenteret kendsgerning.
Hvorfor spillene overhovedet blev opkaldt efter Napoleon
Kabale blev populært i 1800-tallets Europa, og det var almindeligt at opkalde nye kabaler efter berømte skikkelser og steder – det gav spillet en fortælling og gjorde det lettere at huske. Napoleon var i årtierne efter sin død en af Europas mest omtalte personer, og hans navn endte på flere kabaler uden nødvendig forbindelse til manden selv.
Samme mønster ses i “Klondike”, opkaldt efter guldfeberen i Canada i 1890'erne, uden at spillet har noget med guldgravning at gøre. Mere om den slags under kabalens historie.
To spil kort bliver moderne
Napoleon-kabalerne hører til en bølge af spil med 104 kort, der vandt frem i 1800-tallet. Årsagen er praktisk: da kort blev billige at trykke, blev det almindeligt at eje mere end ét sæt, og så kunne man bygge større og længere kabaler.
Det ændrede spillene mere end antallet antyder. Med to af hvert kort kan de spærre for hinanden, der skal otte fundamenter fyldes i stedet for fire, og et parti tager tre-fire gange så lang tid. Familien af to-korts-kabaler er derfor gennemgående sværere – se kabaler med 2 spil kort og de sværeste kabaler.
Napoleon-kabale på dansk
På dansk bruges “napoleon” eller “napoleon kabale” temmelig løst. Nogle mener Napoleon's Square, andre mener fyrretyve røvere, og i nogle familier dækker det bare “den svære kabale med to spil kort”. Det er værd at vide, hvis du leder efter reglerne til den udgave du husker – forskellene står under varianter af napoleon kabale.
Den udgave vi serverer på napoleon kabale, er FreeCell — det spil danskere mener med navnet. Reglerne står under reglerne for FreeCell. Napoleon's Square er beskrevet under varianter.
Hvad vi faktisk ved om Napoleon og kortspil
Napoleon Bonaparte tilbragte sine sidste seks år i britisk fangenskab på Sankt Helena i Sydatlanten. Perioden er usædvanlig veldokumenteret – flere i hans følge førte dagbog, og der findes omfattende beretninger om hverdagen.
Kabale er ikke et fremtrædende element i dem. Det udelukker ikke at han spillede, men det betyder at påstanden ikke kan bakkes op af de kilder man skulle forvente. Vi behandler den derfor som en fortælling, ikke som historie.
1800-tallet: da kabalerne fik navne
Kabale blev for alvor udbredt i Europa i 1800-tallet, samtidig med at trykte spillekort blev billige. Der udkom samlinger med hundredvis af kabaler, og de skulle navngives. Man greb til det nærliggende: berømte personer, steder og begivenheder.
Det er derfor navnene sjældent siger noget om spillet. "Klondike" har intet med guldgravning at gøre – det var bare aktuelt i 1890'erne. "Napoleon at St Helena" fortæller ikke at spillet stammer fra eksilet, kun at forfatteren syntes navnet klang godt.
Fra salon til skærm
Napoleon-kabalerne overlevede overgangen til computeren, men i skyggen af Klondike. Da Microsoft valgte ét spil til Windows i 1990, blev det Klondike – og det er derfor "kabale" for de fleste danskere betyder syv kolonner og ét spil kort. To-korts-kabalerne blev dem kenderne spiller. Mere om det skæringspunkt under Windows kabale.
Spillet i dag
Napoleon's Square har holdt sig, fordi den rammer et godt sted: alle kort er synlige, så det er et tænkespil, men bunken uden omlægning holder spændingen. Den er sværere end 7 kabale at spille godt og lettere at forstå, fordi intet er skjult.
Reglerne for det spil siden serverer, står under reglerne for FreeCell, og familiens øvrige medlemmer under varianter.
Hvad kabalernes navne egentlig betyder
| Navn | Hvor det kommer fra |
|---|---|
| Klondike | Guldfeberen i Yukon, Canada, 1890'erne |
| Yukon | Samme egn – en anden kabale fra samme navnebølge |
| Napoleon at St Helena | Eksiløen, uden dokumenteret forbindelse til manden |
| Canfield | Richard Canfield, som drev spillehus omkring år 1900 |
| Fyrretyve røvere | Ali Baba og de fyrretyve røvere – 40 kort på pladen |
Kun det sidste navn siger noget om spillet selv. Resten er tidsånd. Se Canfield kabale for det eneste tilfælde hvor historien bag navnet faktisk kan dokumenteres – der findes regnskaber fra spillehuset.
Hvorfor to-korts-kabalerne aldrig blev folkeeje
De kræver plads, tid og tålmodighed. Et parti tager tre-fire gange så lang tid som 7 kabale, og de fleste læg går ikke op. Det er en dårlig kombination for et spil man tager frem i en pause – og en god kombination for et spil man sætter sig til en regnvejrsdag.
Spørgsmål om historien
Spillede Napoleon virkelig kabale?
Det ved vi ikke. Historien fortælles overalt, men vi har ikke fundet solid dokumentation for den i beretningerne fra eksilet. Vi gengiver den derfor som fortælling, ikke som kendsgerning.
Hvor gammelt er spillet?
Kabaler af denne type beskrives i 1800-tallets samlinger. Præcise opfindelsesår findes sjældent – spillene udviklede sig mundtligt, før de blev skrevet ned.
Hvorfor hedder så mange kabaler noget med berømte personer?
Fordi 1800-tallets forfattere skulle navngive hundredvis af spil og greb til det nærliggende. Navnet siger næsten aldrig noget om spillet.
Er "napoleon" et dansk navn for spillet?
Det bruges på dansk, men løst – nogle mener Napoleon's Square, andre fyrretyve røvere. Forskellene står under varianter.